Hvorfor du som rejsende ikke bliver smittet med ebola

Ebola-udbruddet, der rammer tre lande i Vestafrika, får stor opmærksomhed i medierne, og det bør det måske også, da det er den største epidemi af denne sygdom i historien. Og den kan være meget dødelig, hvis man bliver smittet; op til 60 procent af de mennesker, der er blevet smittet under dette udbrud, er døde.

Siden epidemien startede i et fjerntliggende område i Guinea i december sidste år og derefter spredte sig til Liberia og Sierra Leone, har der været 1.201 tilfælde med 672 registrerede dødsfald.

Denne virusinfektion er ikke let at få. . . medmindre du kommer i tæt personlig kontakt med en person, der har infektionen. Tæt personlig kontakt betyder, at man tager sig af en syg person og kommer i kontakt med hans eller hendes kropsvæsker (spyt, opkast, blod osv.). Medmindre du vender tilbage til en landsby for at pleje en syg slægtning eller som reaktion på hans eller hendes død, vil du ikke opfylde disse kriterier.

På den anden side er man i høj risiko, hvis man som sundhedsarbejder ikke er fuldt tildækket fra top til tå, når man plejer ebolapatienter, og en hel del læger og sygeplejersker er døde under dette udbrud på grund af manglende beskyttelsesudstyr.

Tæt personlig kontakt betyder også, at man følger kulturelle traditioner for at forberede et afdødt offer til begravelse uden tilstrækkelig beskyttelse. Den afdøde kan overføre denne virus, for eksempel under vask og manipulation af kroppen.

Så i princippet burde denne sygdom være let at kontrollere ved hjælp af enkle folkesundhedsforanstaltninger. Bare find de mennesker, der er smittet, så hurtigt som muligt, før de smitter andre, få dem på hospitalet til behandling, sørg for beskyttelsesudstyr til sundhedspersonalet, find og sæt alle kontakter i karantæne, og omgå traditionel kulturel begravelsespraksis ved straks at begrave de afdøde. Hvad er problemet?

Udfordringerne er ikke medicinske, men snarere sociale, kulturelle og institutionelle. Lokale sundhedsfaciliteter i de berørte lande mangler f.eks. ofte beskyttelsesudstyr og isoleringskapacitet. De kan blive steder, hvor virussen spredes.

Befolkningen mangler ofte moderne forståelse for smitsomme sygdomme, og en syg person kan søge ineffektiv behandling hos traditionelle healere og ikke blive isoleret. Indtil personen kommer på hospitalet som en sidste udvej, når de er meget syge, ender de med at smitte mange af deres nærmeste familiemedlemmer, som tager sig af dem. Når den syge kommer på hospitalet og ser læger og sygeplejersker i fuldt beskyttelsesudstyr med briller og masker, kan det være meget skræmmende.

Rygter om sygdommen, f.eks. at vesterlændinge og fremmede har introduceret den, er almindelige og afholder ofte syge mennesker fra at søge behandling. Fordi mange mennesker er fattige og analfabeter, er det ikke let at forklare, hvordan man får denne virus, og at man er nødt til at ændre indgroede begravelsespraksisser og misforståede overbevisninger.

Så det er let at se, hvordan du som rejsende med et par elementære forholdsregler ikke får denne sygdom. Det er en sjælden sygdom, som i løbet af de sidste 40 år har dræbt omkring 2.000 mennesker i alt. Det er meget mindre end de millioner, der er blevet dræbt af malaria, kolera, mæslinger, diarré, hiv, influenza og mange andre "mindre eksotiske" infektionssygdomme i Vestafrika.

Sidste ord: Du, den gennemsnitlige rejsende til Guinea, Sierra Leone eller Liberia, behøver ikke at bekymre dig om ebola. Der er langt mere almindelige risici, som du skal overveje og træffe forebyggende foranstaltninger for at undgå.