Ebola-tilfælde i alt 3.000+, dødsfald 1500+: Er det hele historien?

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er bekymret for, at omfanget af udbruddene af ebolavirussygdommen (ebola) i Guinea, Liberia, Nigeria og Sierra Leone er... undervurderet af de officielle statistikker. Hvordan kan det være?

Sundhedsmyndighederne mener nu, at der er langt flere tilfælde af sygdommen end tidligere antaget. Der er flere grunde til, at de nuværende officielle skøn måske ikke giver et præcist billede af situationen.

Frygt

Mange mennesker i disse lande frygter hospitalet og tror, at pleje på en isolationsafdeling vil føre til yderligere infektion og en sikker død. Derfor kan folk ligefrem benægte, at de selv eller deres nærmeste har ebola. Nogle mennesker vil sandsynligvis heller ikke rapportere en mistanke om ebola på grund af den stigmatisering og sociale afvisning, der følger med en eboladiagnose.

Misinformation

Fordi der ikke findes nogen kur, tror mange familier, at deres syge kære næsten helt sikkert vil dø, selv om der er omkring 50-60% chance for at overleve. Så de har en tendens til at gemme deres smittede kære derhjemme i den tro, at de vil have det bedre med at dø der end på et hospital.

Mange mennesker i landsbyerne skiller sig af med ligene uden at underrette sundhedsmyndighederne eller foretage undersøgelser af dødsfaldene. De har en medfødt mistillid til sundhedsmyndighederne, som vil tage liget fra familien for at kremere det eller begrave det på en sikker måde. Det står i skarp modsætning til den lokale kulturelle begravelsespraksis. I nogle tilfælde har epidemiologer rejst til landsbyer og talt antallet af friske grave som en grov indikator for mistænkte tilfælde.

Yderligere komplikationer

Udbruddet spreder sig meget hurtigt, og den internationale støtte til personale, forsyninger og udstyr kan ikke følge med. Medicinsk personale, som skal arbejde tæt sammen med ebolapatienter, er også bange for selv at blive smittet, og mange er flygtet. Der er ikke nok personale til at følge op på ebolapatienters kontakter for at kunne spore udbruddet. WHO anslår, at 10 procent af en ebolapatients kontakter vil udvikle symptomer på ebola. Mange af disse kontakter kan ikke undersøges på grund af mangel på personale.

Hospitaler og andre sundhedsfaciliteter er overvældet af ebolapatienter, og mange almindelige klinikker er blevet lukket. I nogle områder, især i Monrovia, er stort set alle sundhedstjenester lukket ned. Denne mangel på adgang til rutinemæssig sundhedspleje fører til endnu mere frygt.

I Liberia bliver nyåbnede behandlingsfaciliteter straks fyldt med nye ebolapatienter, hvilket tyder på, at der er mange patienter i samfundet, som ikke bliver identificeret af det nuværende overvågningssystem. For eksempel åbnede et ebolabehandlingscenter med 20 senge i Monrovia, Liberias hovedstad, i løbet af ugen den 15. august 2014 og blev straks overvældet af mere end 70 patienter.

Der er også områder, der er kendt som "skyggezoner", hvor der er mistanke om ebolatilfælde og dødsfald, men som ikke kan tælles eller undersøges tilstrækkeligt på grund af mistillid til sundhedspersonalet eller mangel på tilstrækkelig transport og personale.

Den intense frygt i samfundet og den manglende adgang til sundhedspleje bidrager også til plyndringer og mobning, hvilket både fører til yderligere spredning af sygdommen og yderligere komplikationer for overvågningen af de mistænkte tilfælde. For eksempel blev der oprettet et midlertidigt opbevaringssted specielt til ebolapatienter i West Point township i Liberia. Men mange medlemmer af lokalsamfundet troede, at denne facilitet faktisk var en klinik for almindelig sundhedspleje. Rygterne spredte sig i de nærliggende samfund, som har ringe eller ingen adgang til sundhedspleje. Familier fra disse andre samfund bragte deres kære med forskellige sygdomme til klinikken, hvor de kom i kontakt med formodede ebolapatienter. West Point-samfundet var utilfreds med tilstedeværelsen af patienter, der ikke var fra West Point township, hvilket førte til optøjer, plyndringer og spredning af potentielt kontaminerede materialer.

Hvor slemt er det?

Det fulde omfang af udbruddet er stadig ukendt, men WHO's epidemiologer arbejder sammen med Læger uden Grænser og US Centers for Disease Control and Prevention for at finde måder at generere mere præcise skøn over antallet af ebolatilfælde på. Nogle myndigheder vurderer, at epidemien vil ikke bringes under kontrol, før antallet af patienter når 20.000 mennesker i løbet af det næste år.