
De bilaterale spændinger mellem Serbien og Kosovo blev forstærket som følge af en række protester fra etniske serbere, der bor i det nordlige Kosovo. Spændingerne kunne have åbnet en ny front og fået konflikten på Balkan til at blusse op igen. De etniske serbere blokerede vejene med tunge køretøjer og lastbiler i flere dage. Der var flere rapporter om, at bevæbnede bander skød mod politiet og brugte granater mod tropper flere steder. På trods af nedtrapningsbestræbelserne på stedet og fjernelsen af blokaderne tyder det store billede af forholdet mellem Kosovo og Serbien på, at regionen er geopolitisk skrøbelig.
Bølger af protest:
Den 22. december demonstrerede hundredvis af serbere under ledelse af partiet Serbian List i Rudare og fremsatte tre krav for at komme ud af dødvandet:
- løsladelse af andre serbere, der var blevet arresteret,
- tilbagetrækning af specialenheder fra Kosovos politi
- tilbagetrækning af hemmelige lister for anholdelse og drab på serbere.
Efterfølgende, den 25. december, beordrede en domstol hans husarrest indtil 9. januar i stedet for fængsling. Den 29. december lovede den serbiske præsident, at alle barrierer og vejspærringer ville blive fjernet. Med indgriben fra Kosovo Force (KFOR), som er en NATO-ledet international fredsbevarende styrke, blev den sidste barrikade nedtaget den 5. januar 2023.
I november 2022 udførte serberne civil ulydighed i protest mod regeringens nummerpladepolitik. Kosovos myndigheder ønskede, at det etnisk serbiske mindretal skulle aflevere deres serbisk-udstedte nummerplader til biler. I protest mod dette sagde hundredvis af serbere, der arbejdede i forskellige regeringsafdelinger, domstole, den lovgivende forsamling og politiet, op. i massevis. Den 5. november meddelte Goran Rakic, minister for lokalsamfund og tilbagevenden, også sin afgang. Pristina hævdede, at de nummerplader, som Serbien havde udstedt før uafhængigheden, ikke længere ville være gyldige.
Senere på måneden aftog spændingerne på grund af mægling fra det internationale samfund.. Det blev set som en sejr af de etniske serbere, som også ønsker større selvstændighed.
De anstrengte relationer
Der har været spændinger mellem Beograd og Pristina, lige siden Kosovo erklærede sig uafhængig af Serbien i 2008. Kosovo er en indlandsstat med 1,8 millioner indbyggere, hvoraf 92% er etniske albanere, og resten 8% er serbere.
Kosovo er blevet anerkendt som en uafhængig, suveræn stat og er blevet medlem af mange internationale organer. Serbien betragter derimod Kosovo som en del af sit nationale territorium, og de serbere, der bor i den nordlige del, er fortsat tro mod Beograd og afviser Pristinas autoritet.
Serbiens allierede som Rusland og Kina anerkender ikke Kosovo som en uafhængig enhed, og dets medlemskab af FN er blevet blokeret.
Det aktuelle skift i det europæiske sikkerhedslandskab bringer spørgsmålet frem i lyset. Nogle analytikere i den strategiske kreds mener, at den bilaterale konflikt kan være en potentiel anti-NATO-front for Rusland. Siden 1999, hvor NATO greb ind for at afslutte krigen, der kostede over 13.000 mennesker livet, har ca. 4.000 fredsbevarende NATO-soldater været udstationeret i Kosovo.
En omfattende normalisering af forholdet mellem begge stater er et ufravigeligt krav for at blive medlem af EU-blokken. Denne erkendelse kan få Beograd og Pristina til at underskrive endnu en aftale i de kommende dage, men statsanerkendelse er stadig et stridspunkt.
I øjeblikket fraråder mange lande alle rejser til kommunerne Zvecan, Zubin Potok, Leposavic og den nordlige del af byen Mitrovica på grund af de seneste protester.
Overvej en Medlemskab af Sitata for at holde dig opdateret om situationen.
Referencer: