
Et kup eller "statskup" er en pludselig, ulovlig og ofte voldelig omstyrtning af en regering eller regeringsmyndighed af en gruppe individer, typisk inden for det samme lands militær, regering eller andre statslige institutioner. Et kup har til formål at erstatte den eksisterende regering med en ny ledelse eller at overtage kontrollen.
Kupforsøg kan antage forskellige former, f.eks. et militærkup, hvor de væbnede styrker eller en fraktion inden for militæret forsøger at tage magten, eller et civilt kup, hvor ikke-militære grupper, politikere eller embedsmænd forsøger at vælte regeringen. Kup kan være motiveret af forskellige årsager, herunder politiske, ideologiske, økonomiske eller personlige interesser.
Et vellykket kup kan føre til betydelige politiske og sociale omvæltninger, der påvirker stabiliteten og styringen af det berørte land. Internationale organisationer og det globale samfund betragter ofte kup som overtrædelser af demokratiske principper og kan indføre sanktioner eller udtrykke misbilligelse som reaktion på sådanne handlinger.
Den 26. juli 2023 blev der gennemført et statskup i Niger, og landets præsident blev tilbageholdt af en fraktion af præsidentgarden. General Abdourahamane Tchiani, der har været øverstbefalende for præsidentgarden siden 2011, erklærede sig som leder af overgangsregeringen og annoncerede dannelsen af en militærjunta - National Council for the Safeguard of the Homeland.
Det var det femte militærkup, siden landet blev uafhængigt af Frankrig i 1960, og det syvende i Vest- og Centralafrika siden 2020, hvor de seneste har fundet sted i nabolandene Burkina Faso, Mali og Guinea.
Selv om præsident Mohamed Bazoum nægtede at træde tilbage, mens han var tilbageholdt i præsidentpaladset i Niamey (Nigers hovedstad), suspenderede militærjuntaen forfatningen og afsatte det eksisterende regeringsstyre.
I oberst-major Amadou Abdramanes tale om magtovertagelsen nævnte han, at "den fortsatte forværring af sikkerhedssituationen og regeringens dårlige sociale og økonomiske forvaltning" førte til kuppet. Analytikere antager også, at de stigende leveomkostninger og opfattelsen af regeringens inkompetence og korruption kan have drevet oprøret.
Oberst-major Abdramane annoncerede også lukningen af landets land- og luftgrænser. Et landsdækkende udgangsforbud blev indført fra kl. 22.00 til kl. 05.00 lokal tid.
Den amerikanske ambassade i Niamey rådede sine statsborgere til at undgå ikke-nødvendige rejser og undgå at rejse ad Boulevard de la Republique i Niamey indtil videre. Den meddelte også, at alle kommercielle flyvninger til og fra Niamey er indstillet indtil i hvert fald 5. august 2023. Andre udenlandske diplomatiske missioner i Niger, herunder Storbritannien, Frankrig og Holland, for at nævne nogle få, har også udsendt lignende advarsler til deres borgere.
På trods af et forbud mod alle politiske aktiviteter blev der rapporteret om regeringsvenlige og kupvenlige demonstrationer i Niamey, nær præsidentpaladset, nationalforsamlingen og andre byer som Dosso.
Den 30. juli indførte ECOWAS (Economic Community of West African States) yderligere restriktioner og strenge sanktioner, herunder en flyveforbudszone, lukning af grænserne til Niger, suspension af alle kommercielle og finansielle transaktioner mellem ECOWAS-medlemsstaterne (Benin, Burkina Faso, Cabo Verde, Elfenbenskysten, Gambia, Ghana, Guinea, Guinea-Bissau, Liberia, Mali, Nigeria, Senegal, Sierra Leone og Togo) og Niger og indefrysning af aktiver i regionale centralbanker. ECOWAS havde også stillet et ultimatum om at løslade og genindsætte præsident Bazoum inden for en uge.
Derefter samledes tusindvis af nigerianere til støtte for kuppet uden for den franske ambassade i Niamey og vandaliserede dens lokaler. Sikkerhedspersonalet brugte tåregas for at sprede folkemængden.
Det blev også rapporteret, at oberstmajor Abdramane forbød brugen af sociale medier og muligvis andre telekommunikationstjenester.
Den 1. august annoncerede kuplederne genåbningen af land- og luftgrænserne til Algeriet, Burkina Faso, Mali, Libyen og Tchad. Grænserne til Benin og Nigeria er fortsat lukket. Udgangsforbuddet blev også reduceret til kl. 0001-0500 lokal tid. Udenrigsministerierne i USA, Frankrig, Italien, Spanien og andre europæiske lande begyndte at evakuere borgere og ambassadepersonale fra landet, hvilket påvirkede de konsulære tjenester.
Da ECOWAS' frist for at genindsætte præsidenten udløb den 6. august, annoncerede kupmagerne en lukning af Nigers luftrum på ubestemt tid i forventning om international militær indgriben.
På grund af lukningen af luftrummet står flere europæiske flyselskaber over for forstyrrelser som følge af omdirigering og længere flyvetider. Ifølge FlightRadar24 bliver flyvninger til og fra det afrikanske kontinent aflyst eller omdirigeret til andre lande for at undgå Nigers luftrum. Air France har indstillet alle flyvninger til og fra Ouagadougou i Burkina Faso og Bamako i Mali indtil den 11. august. Længere flyvetider er sandsynlige fra hub-lufthavne syd for Sahara. Flyvninger mellem Sydafrika og London er også blandt de berørte.
Lande som USA, Storbritannien, Frankrig, Holland, Irland, Australien, New Zealand, Canada og flere andre har opdateret deres rejsevejledninger for Niger til "Rejs ikke" på grund af den igangværende politiske ustabilitet og de stigende diplomatiske spændinger.
Den 8. august var diplomater fortsat i gang med at forhandle med kupmagerne, men resultatet og de næste planlagte skridt er stadig uklare og ubekræftede. Analytikere forudser et anstrengt diplomatisk forhold til Vesten og også en mulig stigning i vold og oprør i lighed med Burkina Faso og Mali. En grænselukning på ubestemt tid kan også føre til knaphed på vigtige ressourcer i Niger.