Den 19. marts vedtog Hongkongs lovgivere enstemmigt en sikkerhedslov, der har potentiale til ikke kun at underminere byens omdømme som internationalt forretningscenter, men også yderligere true frihedsrettighederne i den kinesisk styrede by. Loven, også kaldet artikel 23, blev vedtaget 14 dage efter, at den oprindeligt blev fremlagt i det lovgivende råd den 8. marts, og den indeholder en række nye nationale sikkerhedsforbrydelser som forræderi, spionage, indblanding udefra og tyveri af statshemmeligheder. Nogle af disse har også fængselsstraffe, endda op til livstid. 

Denne "forhastede" lovgivning er blevet stærkt og offentligt kritiseret af lande over hele verden, bl.a. Australien, Japan, USA og Taiwan. Nogle af disse lande opdaterede også deres rejsevejledninger for Hongkong og rådede deres borgere til at udvise forsigtighed, hvis de planlagde en rejse til denne SAR (Special Administrative Region) i Kina. 

Hvad siger loven? 

Det 212 sider lange lovforslag, som opfattes som et forsøg fra de pro-beijingske lovgivere på at "lukke" huller i den nationale sikkerhed, trådte i kraft den 23. marts. Loven kriminaliserer alt, der betragtes som løsrivelse, undergravende virksomhed, terrorisme, spionage samt ekstern indblanding i Hongkongs anliggender. Lovovertrædelser, der på nogen måde bringer den nationale sikkerhed i fare, kan straffes med livsvarigt fængsel. I tilfælde af spionage og sabotage (herunder cyberangreb) er den maksimale straf fængsel i op til 20 år. 

Derudover giver artikel 23 også mulighed for retssager for "lukkede døre". Politiets beføjelser er følgelig udvidet til at tillade tilbageholdelse af mistænkte i op til 16 dage uden sigtelse og til at begrænse dem i at møde advokater. Selv efter kaution kan personen få begrænset sin bevægelighed og kommunikation. Hvis det viser sig, at organisationer og virksomheder 'arbejder for udenlandske kræfter', kan de få forbud mod at operere i Kinas SAR. Her kan udenlandske eller eksterne kræfter omfatte udenlandske regeringer, politiske organisationer eller enkeltpersoner; en person, der findes skyldig i at samarbejde med disse for at forstyrre nationale og/eller lokale myndigheder, kan idømmes livsvarigt fængsel.  

Desuden har Hongkongs lovgivere i alle tilfælde af "uforudsete omstændigheder" fuld autoritet til at skabe og straffe nye lovovertrædelser. Disse regler vil også gælde for handlinger, der finder sted uden for Hongkong (af både indbyggere og virksomheder). 

Nogle andre bestemmelser, man skal være opmærksom på, er:

• Overførsel af nogle sager til behandling på fastlandet. Nogle retssager vil blive behandlet bag lukkede døre (i Hong Kong).
• Der skal oprettes en national sikkerhedskommission med en Beijing-udpeget rådgiver, som skal håndhæve lovene. 
• Det er Beijing, der har den endelige magt over, hvordan loven skal fortolkes. Hvis loven viser sig at være i modstrid med nogen af Hongkongs love, har Kinas lov forrang. 
• Udenlandske NGO'er og nyhedsbureauer vil blive nøje overvåget. 
• Enhver ødelæggelse eller beskadigelse af offentlige transportfaciliteter vil blive kategoriseret som terrorisme.
• De, der mistænkes for at bryde loven, vil blive sat under kraftig overvågning, og de kan også blive udspioneret. 
• De, der findes skyldige i henhold til artikel 23, må ikke længere stille op til offentlige embeder.
• Loven gælder også for personer, der ikke er fastboende, og personer "uden for Hongkong, som ikke er fastboende".  

Den nuværende situation i Hong Kong

Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er første gang, en sådan lov er blevet introduceret for at træde i kraft. Tilbage i 2003 forsøgte lovgiverne at vedtage artikel 23, men udbredt offentlig kritik (protestaktion fra over 500.000 mennesker) fik den til at blive skrottet helt.

Denne gang er atmosfæren i Hongkong dog meget anderledes. Offentligheden ser ud til at være dæmpet på grund af en sikkerhedsindsats. Langt de fleste af byens prodemokratiske personligheder sidder i fængsel, enten dømt eller anklaget i henhold til den nationale sikkerhedslov fra 2020. De resterende er forsvundet til udlandet. Som følge heraf er Hongkongs lovgivende forsamling blottet for prodemokratiske oppositionspolitikere. 

Den offentlige høring om de nye love varede kun 28 dage denne gang; to måneder mindre end den tid, der var afsat til det første forsøg i 2003. Med henvisning til den feedback, der blev modtaget i høringsperioden, sagde regeringen, at 98% 'viste støtte' til den nye lov, og kun 0,7% udtrykte deres utilfredshed. Desuden indkaldte den lovgivende forsamling til særlige sessioner til første- og andenbehandlingen af lovforslaget den 22. marts, og inden for tre timer blev det indført. 

Denne "fremskyndelse" blev foranlediget af John Lee, Hongkongs Chief Executive (også kendt som lederen af SAR), som bad lovgiverne om at vedtage loven "i fuld fart". 

Lee udtalte senere, at loven er nødvendig for at "forhindre sortklædt vold". Det var tydeligvis en henvisning til de massive og til tider voldelige prodemokratiske protester i 2019, hvor hundredtusinder af Hongkong-borgere gik på gaden med krav om større selvstændighed fra Beijings kontrol. 

Der er planlagt en tredjebehandling af loven, men myndighederne har endnu ikke offentliggjort en dato eller et tidspunkt. 

Global reaktion på artikel 23

Mange lande er bekymrede for, at loven kan skade Hongkongs omdømme som et internationalt finanscentrum, men mange mener også, at den kan underminere "rettigheder og friheder" for folk i byen. 

Australien, Japan, Taiwan, Storbritannien og USA har meget kraftigt givet udtryk for deres modstand mod loven. Nogle af disse lande har også for nylig opdateret deres rejsevejledninger til Hongkong og råder deres borgere til at udvise forsigtighed, hvis de besøger den særlige administrative region i Kina. Der er iværksat protestaktioner i nogle lande, nemlig Australien, Storbritannien, Canada, Japan og USA. I Taiwan samledes dusinvis af Hongkong-, Taiwan- og Tibet-aktivister på populære turiststeder og fordømte offentligt Hongkong-administrationens skridt. 

Ikke kun lande, men også flere interessegrupper og menneskerettighedsorganisationer har udtrykt bekymring over nogle aspekter af artikel 23, f.eks. omfanget af lovovertrædelser som "ekstern indblanding". Ifølge Amnesty Internationals direktør i Kina, Sarah Brooks, har denne særlige lovovertrædelse magt til at retsforfølge aktivister, der interagerer/kommunikerer med personer eller organisationer i udlandet. Uanset emnet for diskussionen vil en sådan interaktion blive betragtet som en "fare for den nationale sikkerhed". Desuden har en fælles erklæring fra det oversøiske Hong Kong Democracy Council opfordret til sanktioner mod Hong Kong og kinesiske embedsmænd, der er involveret i at fremskynde loven, og har desuden anmodet om en gennemgang af den nuværende status for Hong Kongs økonomi- og handelskontorer over hele verden. 

"Det er alarmerende, at en så omfattende lovgivning blev hastet igennem den lovgivende forsamling gennem en fremskyndet proces på trods af alvorlige bekymringer om, at mange af dens bestemmelser er uforenelige med international menneskerettighedslovgivning", sagde FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Turk, i en udtalelse. 

Svar fra Hong Kong og Kina 

Men på trods af den stærke modstand har myndighederne i Hongkong og Kina "kraftigt fordømt sådanne politiske manøvrer med skæve, faktaforvridende, skræmmende og panikskabende bemærkninger". Kina gik også i rette med kritikerne af loven og beskyldte endda Storbritannien og EU for at være "hykleriske" og udøve "dobbeltmoral". 

Bemærkningerne kom, da den britiske udenrigsminister, David Cameron, nævnte, at lovgivningen har bragt den kinesisk-britiske fælleserklæring i fare, en internationalt bindende aftale, der blev underskrevet i 1984, hvor Beijing gik med til at styre Hongkong efter princippet om "ét land, to systemer". 

 "Storbritannien er kommet med provokerende og uansvarlige kommentarer til Hongkongs situation ... det skyldes alt sammen den dybt forankrede tankegang som kolonisator og prædikant", sagde Beijings udenrigskommissær i en udtalelse.

Herhjemme har Hongkongs justitsminister udtalt, at borgere, der gentagne gange genudsender og udtrykker deres enighed med udenlandsk kritik, vil blive betragtet som skyldige i at opildne til had mod myndighederne. 

"Lad os sige, at i ekstreme situationer, hvis nogen gentagne gange lægger [oversøisk kritik] ud på nettet og viser enighed - og at de tilføjer kommentarer blot for at opildne andre menneskers had mod Hongkong og centralregeringen - så vil der selvfølgelig være en risiko", sagde Paul Lam i et tv-interview. 

Men det, der nu står tilbage at se, er, om denne drakoniske lov, som de internationale medier omtaler den, vil kunne "sikre (Hongkongs) velstand og stabilitet", eller om den vil udgøre en dybtgående udfordring for den internationale orden og true med at forværre forholdet mellem Kina og resten af verden yderligere.