
Ansvarsfraskrivelse: De synspunkter, tanker og meninger, der kommer til udtryk i denne artikel, er udelukkende forfatterens egne og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter, meninger eller holdninger hos nogen anden person, organisation eller enhed.
Den politiske krise i Venezuela har været under opsejling siden 2013, hvor præsident Nicolás Maduro efterfulgte Hugo Chávez. Hans præsidentskab er blevet mødt med udbredt modstand i form af store protester, især i februar 2014, september 2016 og april 2017. Disse demonstrationer har dog ikke tvunget ham til at indgå i forhandlinger. I stedet reagerede hans regering med en stadig hårdere og mere undertrykkende taktik og optrappede sin undertrykkelse af dissidenter. Maduros regime underminerede systematisk de demokratiske processer, eksemplificeret ved fratagelsen af nationalforsamlingen og oprettelsen af en regeringsvenlig national forfatningsgivende forsamling. Maduros genvalg i 2018 manglede folkelig opbakning og blev bredt kritiseret for påstået valgsvindel og førte til, at nationalforsamlingen udpegede Juan Guaidó som midlertidig leder, hvilket blev anerkendt af over 50 regeringer. Maduro beholdt dog magten gennem voldelig undertrykkelse og militær opbakning, hvilket demonstrerer intens autoritarisme.
I juli 2024 sikrede Maduro sig endnu en periode, hvilket udløste nye uroligheder og eskalerende undertrykkelse. Oppositionen, der ledes af Maria Corina Machado, hævder, at deres kandidat, Edmundo Gonzalez, vandt valget, og beskylder det nationale valgråd (CNE) for at have erklæret Nicolás Maduro som sejrherre gennem falske resultater. Oppositionen har offentliggjort 84% stemmesedler, som de hævder beviser Gonzalez' sejr, mens regeringen insisterer på, at de er forfalskede.
Med den stigende uro og de stadig mere udbredte menneskerettighedskrænkelser er situationen blevet stadig farligere.
Over 2.000 personer er blevet tilbageholdt siden valget i juli, og mere end 100 teenagere er blevet anklaget for terrorisme. Som svar har Maduro annonceret opførelsen af nye fængsler for at "genopdrage" dem, der modsætter sig hans styre. På grund af den manglende gennemsigtighed i forbindelse med disse anholdelser er der opstået stigende bekymring for igangværende menneskerettighedskrænkelser og politisk forfølgelse. En nylig FN-rapport kastede lys over den øgede undertrykkelse af politiske modstandere i Venezuela, hvor Maduro-regimet tyede til vilkårlige anholdelser af oppositionsmedlemmer, menneskerettighedsforkæmpere og almindelige borgere, der blev anset for at udgøre en "politisk risiko". Mindst 25 personer blev dræbt, hvilket tyder på brug af dødelig magt mod demonstranter. Beviser tyder også på, at bevæbnede civile var involveret i protesterne, og at medlemmer af den bolivariske nationalgarde deltog i den voldelige undertrykkelse.
Den 17. august opfordrede Machado til en massiv "global protest" for at fordømme CNE's resultater og kræve gennemsigtighed. Hun opfordrede både venezuelanere i landet og i diasporaen til at forene sig under banneret "Den store verdensprotest for sandheden". På trods af risikoen gik mange venezuelanere på gaden, og nogle talte anonymt om frygten for undertrykkelse under Maduros regime. Bevæbnede paramilitære grupper, kendt som "colectivos", blev set patruljere i områder i landet for at skræmme demonstranter.
Den 28. september mødtes de igen til "Gran Protesta Mundial por la Libertad de Venezuela (Stor global protest for frihed i Venezuela)" for at give udtryk for det venezuelanske folks ubøjelige vilje. På trods af regimets ubarmhjertige angreb understreger María Corina Machado betydningen af sammenhold blandt venezuelanerne i denne afgørende tid. Hver protest er et stærkt vidnesbyrd om folkets udholdende ånd og modstandskraft, når de konfronteres med undertrykkelse og modgang.
Denne intensiverede indsats gør det endnu mere risikabelt for rejsende at færdes i landet, især for dem, der kan opfattes som politisk aktive eller kritiske over for regeringen.
Gadeprotester er især almindelige i hovedstaden Caracas. Disse protester starter ofte fredeligt, men kan hurtigt blive voldelige, når sikkerhedsstyrkerne slår ned på demonstranterne med tåregas, vandkanoner og gummikugler. Selv regioner, der ikke typisk forbindes med uro, som f.eks. turistcentre, er ikke immune over for pludselige vejspærringer eller massesamlinger.
Rejser til Venezuela er i øjeblikket klassificeret som højrisiko af de fleste lande. Kombinationen af civile uroligheder, politisk ustabilitet og udbredt kriminalitet, der forstærkes af økonomiske vanskeligheder, betyder, at selv rutinemæssige rejser kan være forbundet med fare.
Hvis det er nødvendigt at rejse til Venezuela, er det vigtigt at tage strenge sikkerhedsforanstaltninger. Hold dig til velkendte ruter, og undgå at rejse alene. Hold øje med lokale nyheder og advarsler for opdateringer, da situationen hurtigt kan forværres uden varsel.