Samlet antal ebola-tilfælde 3.000+, dødsfald 1500+: Er det hele historien?

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er bekymret for, at omfanget af udbruddene af ebolavirus-sygdommen (ebola) i Guinea, Liberia, Nigeria og Sierra Leone er undervurderet i de officielle statistikker. Hvordan kan det være?

Sundhedsmyndighederne mener nu, at der er langt flere tilfælde af sygdommen, end man tidligere har troet. Der er flere grunde til, at de nuværende officielle skøn måske ikke giver et nøjagtigt billede af situationen.

Frygt

Mange mennesker i disse lande frygter hospitalet og tror, at behandling på en isolationsafdeling vil føre til yderligere infektion og en sikker død. Derfor kan folk direkte benægte, at de selv eller deres kære kan have ebola. Nogle mennesker er også usandsynlige til at anmelde et mistænkt tilfælde af ebola på grund af den stigmatisering og sociale afvisning, der følger med en ebola-diagnose.

Fejlinformation

Fordi der ikke findes nogen kur, tror mange familier, at deres syge kære næsten helt sikkert vil dø, selv om der er en chance for at overleve på omkring 50-60%. Derfor har de en tendens til at gemme deres smittede kære i hjemmet i den tro, at de vil have det bedre med at dø der end på et hospital.

Mange mennesker i landsbyer i landdistrikterne bortskaffer lig uden at underrette sundhedsmyndighederne eller foretage undersøgelser af dødsfaldene. De har en medfødt mistillid til sundhedsmyndighederne, som vil tage liget fra familien for at kremere det eller begrave det på en sikker måde. Dette er i skarp modstrid med den lokale kulturelle begravelsespraksis. I nogle tilfælde har epidemiologer rejst til landsbyer og talt antallet af friske grave som en grov indikator for formodede tilfælde.

Yderligere komplikationer

Udbruddet breder sig meget hurtigt, og den internationale støtte i form af personale, forsyninger og udstyr kan ikke følge med. Det medicinske personale, som skal arbejde tæt sammen med ebolapatienter, er også bange for selv at blive smittet, og mange er flygtet. Der er ikke nok personale til at følge op på ebolapatienters kontakter for at følge udbruddet. WHO anslår, at 10 procent af en ebolapatients kontakter vil udvikle symptomer på ebola. Mange af disse kontakter kan ikke undersøges på grund af personalemangel.

Hospitaler og andre sundhedsfaciliteter er overbebyrdet af ebolapatienter, og mange klinikker er lukket. I nogle områder, især Monrovia, er stort set alle sundhedstjenester lukket ned. Denne manglende adgang til rutinemæssig sundhedspleje skaber endnu mere frygt.

I Liberia fyldes nyåbnede behandlingsfaciliteter straks med nye ebolapatienter, hvilket tyder på, at der er mange patienter i lokalsamfundet, som ikke identificeres af det nuværende overvågningssystem. I Monrovia, Liberias hovedstad, åbnede der f.eks. et ebola-behandlingscenter med 20 senge i ugen den 15. august 2014, og det blev straks overfyldt med over 70 patienter.

Der er også områder, der er kendt som "skyggezoner", hvor der er mistanke om ebola-tilfælde og dødsfald, men som ikke kan tælles eller undersøges tilstrækkeligt på grund af mistillid til sundhedsmyndighederne eller mangel på tilstrækkelig transport og personale.

Den store frygt i samfundet og den manglende adgang til sundhedspleje bidrager også til plyndringer og mobning, hvilket både fører til yderligere spredning af sygdommen og yderligere komplikationer for overvågningen af de mistænkte tilfælde. Der blev f.eks. oprettet et midlertidigt opbevaringssted specielt til ebola-patienter i West Point township i Liberia. Mange medlemmer af lokalsamfundet troede imidlertid, at dette anlæg i virkeligheden var en klinik for almindelig sundhedspleje. Rygterne spredte sig i de nærliggende samfund, der har ringe eller ingen adgang til sundhedsvæsenet. Familier fra disse andre samfund bragte deres kære med forskellige sygdomme til faciliteten, hvor de kom i kontakt med formodede ebolapatienter. West Point-samfundet var utilfreds med tilstedeværelsen af patienter, der ikke var fra West Point-bydelen, hvilket førte til optøjer, plyndringer og spredning af potentielt kontaminerede materialer.

Hvor slemt er det?

Det fulde omfang af udbruddet er stadig ukendt, men WHO's epidemiologer arbejder sammen med Læger uden Grænser (Læger uden Grænser) og US Centers for Disease Control and Prevention for at finde metoder til at udarbejde mere præcise skøn over antallet af ebola-tilfælde. Nogle myndigheder skønner, at epidemien vil ikke bringes under kontrol, inden antallet af patienter når op på 20 000 mennesker i løbet af det næste år.

Følg og synes godt om os: