Tunesien
Om Tunesien
| Valuta | Tunesisk dinar (TND) |
| Sprog | Arabisk |
| Hovedstad | Tunis |
Den Tunesiske Republik ligger i det nordlige Afrika mellem Algeriet og Libyen og grænser op til Middelhavet. Befolkningen er cirka 10,6 millioner mennesker. Selvom det officielle sprog er arabisk, bruges fransk også i handel.
Tunesiens regering er en republik med en præsident som statsoverhoved og valgt med folkeafstemning. En premierminister er regeringschef og udnævnt af præsidenten.
Tunesien var et fransk protektorat, indtil det blev uafhængigt i 1956. Den første præsident, Habib Bourguiba, styrede i 31 år. Han undertrykte islamisk fundamentalisme. Bourguiba etablerede også rettigheder for kvinder, og nu er Tunesien det mest avancerede land blandt arabiske nationer inden for kvinders rettigheder. Han etablerede også gratis uddannelse og afskaffede polygami.
I december 2010 startede voldelige protester og optøjer over manglende politisk frihed, fattigdom, korruption og arbejdsløshed. Disse protester blev mødt med voldelig undertrykkelse. I januar 2011 afskedigede præsidenten regeringen og flygtede landet, og der blev oprettet en national enhedsregering. Den politiske situation i Tunesien udvikler sig fortsat.
Tunesien er kendt for sine strande ved Middelhavet og er et populært turistmål for europæere. I de senere år er Tunesien blevet en destination for økoturisme og medicinsk turisme. Turisme har været en vigtig sektor af økonomien med cirka 7 millioner besøgende hvert år.
Anbefalede vaccinationer for Tunesien
For de fleste rejsende
Hepatitis B-vaccine
Der er en betydelig risiko for infektion med hepatitis B for dette land, derfor anbefales vaccination.
Hepatitis A-vaccine
Der er en betydelig risiko for eksponering for hepatitis A for dette land, derfor anbefales vaccination. Spædbørn i alderen 6 til 11 måneder bør også vaccineres mod sygdommen.
For Nogle Rejsende
Vaccine mod mæslinger, fåresyge, rubella (MMR)
En dosis mæslinger-fåresyge-røde hunde (MMR) anbefales til spædbørn 6 til 11 måneder før international rejse.
Rabiesvaccine
Vaccination mod rabies anbefales til rejsende, der er involveret i udendørs aktiviteter (f.eks. Campister, vandrere, eventyrrejsende og kavers), som kan have direkte kontakt med raske hunde, flagermus og andre pattedyr. Dem med erhvervsmæssige risici (såsom dyrlæger, dyrepersoner, forskere) og langtidsrejsende og udlændinge har højere risiko og bør vaccineres.
Vaccine mod tyfusfeber
Der er risiko for eksponering for tyfusfeber i dette land gennem indtagelse af usikker mad og vand. Da eksponering for usikre kilder er variabel inden for dette land, anbefales vaccination mod tyfusfeber generelt, især når man besøger mindre byer eller landdistrikter, hvor mad og vand kan være forurenet.
Anbefalede mediciner til Tunesien
Der er ingen anbefalinger for Tunesien på nuværende tidspunkt.
Sygdomme at være opmærksomme på for Tunesien
For de fleste rejsende
Hepatitis B
Der er en betydelig risiko for at erhverve hepatitis B i Tunesien.
Hepatitis A
Der er en betydelig risiko for eksponering af hepatitis A-virus i Tunesien gennem forurenet mad eller vand. Infektion kan stadig forekomme på turistmål og resorts.
For Nogle Rejsende
Hanta Virus
Der er risiko for at få hantavirus i Tunesien gennem forurenet mad eller ved at komme i kontakt med en person, der er inficeret med virussen.
Mæslinger
Der er risiko for eksponering for mæslinger i landet.
Rift Valley Fever (RVF)
Almindeligvis spredes via kontakt med tamme dyr inficeret med virussen. Disse omfatter blandt andet kvæg, bøfler, får, geder og kameler.
West Nile Fever
Virussen overføres til dyr, fugle og mennesker af myg. Symptomerne omfatter feber, hovedpine, træthed, smerter i kroppen, kvalme og hududslæt.
Tyfus
Uvaccinerede mennesker kan blive smittet gennem forurenet mad og vand i Tunesien, især når de besøger mindre byer, landsbyer eller landdistrikter, hvor mad og vandkilder kan være forurenet.
Schistosomiasis
Parasitten, der forårsager schistosomiasis, findes i Tunesien. Det erhverves ved kontakt med ferskvand, såsom svømning, badning eller rafting. Velklorerede svømmebassiner og kontakt med saltvand i havene eller havene vil ikke sætte rejsende i fare for schistosomiasis.
Leishmaniasis
Leishmaniasis forekommer mest i den nordlige halvdel af Tunesien. Det er normalt mere almindeligt i landdistrikter end byområder. Risikoen for at erhverve leishmaniasis øges hos rejsende, der tilbringer tid udendørs i landdistrikterne og om natten, når sandfluer typisk fodrer.
Rabies
Rabies forekommer i dette land. Rejsende, der er involveret i udendørs aktiviteter (f.eks. Campister, vandrere, eventyrrejsende og kavers) kan have direkte kontakt med raske hunde, flagermus og andre pattedyr. Dem med erhvervsmæssige risici (såsom dyrlæger, dyrefolk, forskere) og langvarige rejsende og udlændinge har højere risiko.
Sikkerhed & sikkerhed i Tunesien
Personlig sikkerhed
Tunesien har et moderat kriminalitetsmiljø for besøgende. Småkriminalitet som lommetyveri og tasketyveri forekommer primært i overfyldte turistområder, souker og travle shoppinggader. Der er rapporteret om opportunistisk tyveri fra køretøjer og hotelværelser. Tillidstriks og distraktionsteknikker anvendes undertiden under tyverier. Du bør sikre værdigenstande i hotelbokse i stedet for at efterlade dem på værelser eller i køretøjer. Landet har oplevet politisk og økonomisk ustabilitet siden 2021, hvilket har bidraget til øget protestaktivitet og lejlighedsvise sociale spændinger. Demonstrationer finder regelmæssigt sted, især i det centrale Tunis og større byer, ofte i weekender og på nationale datoer som 14. januar og 17. december. Selvom mange protester forbliver fredelige, kan de blive voldelige og forstyrre transportnetværk. Sikkerhedsstyrker kan bruge tåregas og vandkanoner til at sprede folkemængder. Du skal altid bære identifikation. Sikkerhedsvagter og politikontrolposter er almindelige, og du kan blive bedt om at fremvise ID uden varsel. Der har været undtagelsestilstand siden 2015, hvilket giver sikkerhedsstyrkerne øgede beføjelser, herunder muligheden for at foretage ransagninger og anholdelser.
Ekstrem vold
Tunesien står over for en vedvarende terrortrussel. Landet har været i en vedvarende undtagelsestilstand siden 2015 efter større angreb. I 2023 fandt et dødeligt skyderi sted på et jødisk pilgrimssted på øen Djerba, hvor fem blev dræbt og ti såret. Terrortruslen kommer fra både etablerede grupper og selvinitierede individer. Nylige hændelser omfatter et knivangreb i 2022 nær en synagoge i det centrale Tunis, hvor to sikkerhedsvagter blev såret, et kniv- og økseangreb mod indenrigsministeriet i 2021 og en selvmordsbombe i 2020, hvor en politibetjent blev dræbt og fire andre såret. Tunesiske sikkerhedsstyrker er fortsat de primære mål, især i grænseområder, herunder Chaambi-bjergene. Sikkerhedsstyrker opretholder høj beredskab i Tunis og andre steder med synlig tilstedeværelse ved indgangspunkter til byer. Terrorgrupper fortsætter med at operere i bjergrige områder i det vestlige Tunesien nær den algeriske grænse. Mellem januar og april 2022 opløste myndighederne 148 terrorceller. Indenrigsministeriet annoncerede 203 terrorrelaterede anholdelser i 2023. Grænseområderne til Libyen og Algeriet oplever ustabilitet og vold. Der er fundet improviserede eksplosive anordninger i grænseområder. Risikoen for kidnapning eksisterer langs grænseområderne, selvom hændelser fortsat er lave.
Politisk uro
Den politiske uro er intensiveret, siden præsident Kais Saied greb ekstraordinære beføjelser i juli 2021. Han suspenderede parlamentet, opløste det fuldstændigt i marts 2022 og indførte en ny forfatning, der gav ham selv omfattende beføjelser. Dette har udløst regelmæssige protester og demonstrationer fra oppositionsgrupper. Mellem 2019 og 2023 registrerede landet hundredvis af årlige protester, der krævede reformer for at bekæmpe arbejdsløshed, inflation og fattigdom. Demonstrationerne er koncentreret i Tunis centrum, men finder sted over hele landet. De kan starte med kort varsel og nogle gange blive voldelige. Sikkerhedsstyrker har brugt overdreven magt til at sprede demonstranter, herunder vandkanoner og fysiske overfald. Fagfolks strejker og faglige aktioner forstyrrer regelmæssigt offentlig transport, lufthavne, havne og vejnet. Grænseovergange oplever forsinkelser eller midlertidige lukninger. Myndighederne kan indføre udgangsforbud eller etablere kontrolposter med kort varsel. Regeringen har arresteret snesevis af oppositionsfigurer, journalister og aktivister på politisk motiverede anklager siden 2023. Over 97 medlemmer af oppositionspartiet Ennahda blev arresteret i september før præsidentvalget i 2024. Økonomiske klager har udløst desperate handlinger, herunder flere selvbrændinger i begyndelsen af 2025. Høj arbejdsløshed rammer især universitetsuddannede, hvor mere end halvdelen af unge kvinder og en tredjedel af kvindelige kandidater var arbejdsløse i 2024.
Områder der skal undgås
Du bør undgå al rejse inden for 16 km fra den algeriske grænse på grund af terrorisme, undtagen i byerne Tabarka og Ain Draham. Terrorgrupper opererer fortsat i bjergrige vestlige grænseområder. Mount Chaambi Nationalpark, Mount Salloum, Mount Sammamma og Mount Mghila i Kasserine-guvernementet er højrisikozoner, hvor sikkerhedsstyrker udfører aktive terrorbekæmpelsesoperationer. Mount Orbata-området i Gafsa-guvernementet oplever også terroraktivitet. Undgå al rejse inden for 16 km fra den libyske grænse på grund af terrorisme og regional ustabilitet. Udviklingen i Libyen påvirker fortsat sikkerheden langs den tunesisk-libyske grænse i områder som Ras Jedir og Dehiba samt byerne Ben Guerdan og Medenine. Grænsen til Libyen lukkes ofte for al trafik med kort varsel i længere perioder. Ørkenen syd for Remada er udpeget som militærzone af regeringen. Der kræves særlig tilladelse for rejsende, der ønsker at komme ind i denne militærzone. Områder nord og vest for Ghardimaou i Jendouba-guvernementet, herunder El Feidja Nationalpark, bør undgås. Der er fundet improviserede eksplosive anordninger i grænseområder. Fælles algeriske og tunesiske væbnede styrker udfører antiterroroperationer på begge sider af grænsen mellem Algeriet og Tunesien. Ustabiliteten i Libyen og Algeriet har resulteret i større ustabilitet i det sydlige Tunesien med risiko for kidnapninger i grænseområderne.
