Færøerne
Om Færøerne
| Valuta | Færøsk Króna (DKK) |
| Sprog | Færøsk |
| Hovedstad | Tórshavn |
Færøerne er en øgruppe med 18 øer (hvoraf 17 er beboede), der ligger omtrent halvvejs mellem Norge og Island. I 2017 blev befolkningen på øerne anslået til at være ca. 50.000 mennesker. De fleste borgere er etniske færøske, skønt folk af nordisk og keltisk herkomst også er repræsenteret.
Færøerne er en selvstyrende nation inden for Kongeriget Danmark. I dette præsidentdemokrati er Færøernes premierminister regeringschef, og Dronningen af Danmark repræsenteret af en højkommissær på Færøerne er statsoverhoved. Selvom en del af Kongeriget Danmark har Færøerne haft meget autonomi siden hjemmelovsloven fra 1948.
Færøernes økonomi er stærkt afhængig af fiskeri og eksporterer fisk rundt om i verden.
Navnet Føroyar (Færøerne) stammer fra det gamle nordiske sprog, hvilket betyder “Fårøer”, et passende navn for øerne i betragtning af den store mængde får.
Med det forrevne landskab dannet af vulkansk aktivitet kan Færøerne prale af uspoleret natur, idylliske bjerge, smalle fjorde og fantastiske basaltklipper. Færøerne er bevaret af sin afsides beliggenhed, men moderniseret på grund af sin politiske og økonomiske succes, og er et fremragende rejsemål for dem, der elsker naturen.
Anbefalede vaccinationer for Færøerne
For de fleste rejsende
Hepatitis B-vaccine
Der er en risiko for infektion med hepatitis B for dette land, derfor anbefales vaccination.
Hepatitis A-vaccine
Der er en risiko for eksponering for hepatitis A i dette land, derfor anbefales vaccination.
For Nogle Rejsende
Vaccine mod mæslinger, fåresyge, rubella (MMR)
En dosis mæslinge-fåresyge-røde hunde (MMR)-vaccine anbefales til spædbørn i alderen 6 til 11 måneder.
Rabiesvaccine
Vaccination mod rabies anbefales til rejsende, hvis aktiviteter eller ansættelse kan bringe dem i direkte kontakt med flagermus (dvs. eventyrrejsende, dyrlæger, dyrelivsprofessionelle, forskere osv.).
Anbefalede mediciner til Færøerne
Der er ingen anbefalinger for Færøerne på nuværende tidspunkt.
Sygdomme at være opmærksomme på for Færøerne
For de fleste rejsende
Hepatitis B
Der er en risiko for at erhverve hepatitis B i dette land.
Hepatitis A
Der er risiko for eksponering for hepatitis A-virus i dette land gennem forurenet mad eller vand.
For Nogle Rejsende
Mæslinger
En dosis mæslinge-fåresyge-røde hunde (MMR)-vaccine anbefales til spædbørn i alderen 6 til 11 måneder.
Tuberkulose
Rejsende til dette land er i fare for tuberkulose, hvis de besøger syge venner eller familie, arbejder i sundhedsvæsenet eller har tæt langvarig kontakt med en smittet person.
Hanta Virus
Der er risiko for at få Hantavirus her i landet gennem indtagelse af mad og vand forurenet af en inficeret gnaver eller gennem gnaverbid.
Rabies
Rabies kan forekomme i flagermus, men er ikke rapporteret hos husdyr eller vilde dyr i dette land.
Sikkerhed & sikkerhed i Færøerne
Personlig sikkerhed
Færøerne har en af de laveste kriminalitetsrater globalt. Voldelig kriminalitet er usædvanlig sjælden, uden rapporterede voldelige forbrydelser mod turister. Småkriminalitet som lommetyveri og tyveri er fortsat usædvanlig, selvom du bør være opmærksom i Torshavn, hovedstaden og det mest befolkede område. Den største sikkerhedsrisiko kommer fra det naturlige miljø snarere end kriminalitet. Vejrforholdene skifter hurtigt, da tåge, vind og regn kan skabe farlige situationer under udendørsaktiviteter. Klipper og stejlt terræn udgør en risiko for de uforsigtige. Turister har dødsfald som følge af fald, mens de tog billeder nær klippekanter. Tjek altid vejrudsigterne før vandretur, informer nogen om dine planer, og hold dig på de markerede stier. Fjerntliggende områder kan forsinke redningsaktioner, så rejs med passende udstyr, og sørg for, at din forsikring dækker nødevakueringer. Landskabet fortjener respekt og omhyggelig opmærksomhed, især når man begiver sig ind i isolerede områder.
Ekstrem vold
Voldskriminalitet er praktisk talt ikke-eksisterende på Færøerne. Den samlede kriminalitetsrate er faldet betydeligt i de senere år, hvor det samlede antal anmeldte lovovertrædelser er faldet fra 1.100 tilfælde i 2007 til 532 i 2020. Af de forbrydelser, der finder sted, udgør voldelige forbrydelser cirka 12,8% af det samlede antal, og disse er overvejende mindre hændelser. Der har aldrig været en anmeldt voldelig forbrydelse mod turister. Det lokale fængsel rummer kun 12 indsatte og fungerer primært som et detentionscenter for ikke-voldelige lovovertrædere. Mange lokale lader deres hjem og biler stå ulåste på grund af fraværet af kriminalitet. Fysiske overgreb og hadforbrydelser er sjældne uanset baggrund. Øerne har et ry som måske den sikreste destination globalt for personlig sikkerhed.
Politisk uro
Færøerne fungerer som et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark og opretholder politisk stabilitet. Befolkningen er ligeligt fordelt mellem dem, der går ind for fuld uafhængighed, og dem, der foretrækker at forblive en del af Danmark, men dette skaber ingen social uro. Det politiske system fungerer gennem parlamentarisk demokrati med flere partier repræsenteret i Logtinget (Tinget). Politisk debat centrerer sig om uafhængighedsspørgsmålet og traditionelle socioøkonomiske spørgsmål, men protester og demonstrationer er sjældne og fredelige, når de finder sted. Øerne har ingen historie med politisk vold eller civil uro. Det mest kontroversielle lokale emne involverer traditionel hvalfangst (grindadrap), som genererer international kritik og lejlighedsvise protester fra miljøgrupper, men disse forbliver fredelige og udgør ikke sikkerhedsproblemer for besøgende. Forholdet til Danmark og andre nordiske lande er stabilt. Forretningsrejsende og turister vil finde det politiske miljø roligt og forudsigeligt.
Områder der skal undgås
Ingen specifikke områder udgør kriminalitetsrelaterede farer for besøgende. Den lave kriminalitetsrate strækker sig ensartet over alle øer og bosættelser, fra hovedstaden Torshavn til de mindste landsbyer. De eneste områder, der kræver forsigtighed, er dem, der udgør naturfarer snarere end sikkerhedstrusler. Afsidesliggende vandreruter kan blive farlige, når vejret forværres. Klipper langs kystlinjer er ustabile og glatte, især i nærheden af populære udsigtspunkter. Nogle landsbyer som Tjornuvik og Muli tillader ikke adgang for campingvogne på grund af smalle veje. Jagtsæsonen løber fra 2. november til 31. december (undtagen søndage), hvor vandrere bør undgå bjergstier uden tilladelse fra grundejeren. De fleste vandreruter krydser privat landbrugsjord, og nogle områder kan være midlertidigt begrænsede. De største risici på tværs af øerne stammer fra uforudsigeligt vejr, udfordrende terræn og isolationen af visse områder, hvilket kan komplicere redningsindsatsen, hvis det er nødvendigt.
