Grønland
Om Grønland
| Valuta | Dansk krone (DKK) |
| Sprog | Grønlandsk (østinuit), dansk |
| Hovedstad | Nuuk (Godthaab) |
Grønland, verdens største ø, ligger mellem det arktiske og det nordlige Atlanterhav. Befolkningen i Grønland anslås at være cirka 57.000 mennesker (juli 2016), og som sådan har Grønland den laveste befolkningstæthed i ethvert land i verden. På grund af det subarktiske og arktiske klima er befolkningen primært koncentreret på øens sydvestkyst. Det indre af Grønland er ubeboet.
Grønland blev først udforsket af de islandske vikinger i det 10. århundrede og blev derefter koloniseret af danskerne i det 18. århundrede. I 1979 fik Grønland selvstyre af Danmarks regering. I dag er det en del af Kongeriget Danmark, der er klassificeret som en selvstyrende oversøisk administrativ afdeling, hvor Danmark stadig administrerer nogle af Grønlands anliggender. I dette parlamentariske demokrati er statschefen Danmarks monark (repræsenteret af en højkommissær), og regeringschefen er premierminister.
Historisk set har økonomien i Grønland været stærkt afhængig af fiskerisektoren. Grønlands turistindustri udvikler sig dog primært på grund af det øgede antal krydstogtskibe, der kører i de sydlige farvande i Grønland. Grønland besidder verdens største nationalpark (repræsenterer over 46% af øens landmasse), fantastiske arktiske landskaber og et unikt klima og kultur. Det er en uopdaget perle til den eventyrlystne rejsende.
Anbefalede vaccinationer for Grønland
For de fleste rejsende
Hepatitis A-vaccine
Der er en risiko for eksponering for hepatitis A i dette land, derfor anbefales vaccination.
Hepatitis B-vaccine
Der er en risiko for infektion med hepatitis B for dette land, derfor anbefales vaccination.
For Nogle Rejsende
Rabiesvaccine
Vaccination mod rabies anbefales til rejsende, hvis aktiviteter eller ansættelse kan bringe dem i direkte kontakt med flagermus (dvs. eventyrrejsende, dyrlæger, dyrelivsprofessionelle, forskere osv.).
Anbefalede mediciner til Grønland
Der er ingen anbefalinger for Grønland på nuværende tidspunkt.
Sygdomme at være opmærksomme på for Grønland
For de fleste rejsende
Hepatitis A
Der er risiko for eksponering for hepatitis A-virus i dette land gennem forurenet mad eller vand.
Hepatitis B
Der er en risiko for at erhverve hepatitis B i dette land.
For Nogle Rejsende
Tuberkulose
Rejsende til dette land er i fare for tuberkulose, hvis de besøger syge venner eller familie, arbejder inden for sundhedsvæsenet eller har tæt langvarig kontakt med befolkningen generelt.
Rabies
Rabies kan være til stede i flagermus.
Sikkerhed & sikkerhed i Grønland
Personlig sikkerhed
Grønland har meget lave kriminalitetsrater. Voldelige forbrydelser mod turister er sjældne, og småtyverier som lommetyveri forekommer sjældent, primært i større byer som Nuuk. De fleste hændelser sker inden for lokalbefolkningen og påvirker sjældent besøgende. Den primære sikkerhedsbekymring er det barske arktiske miljø. Vejrforholdene kan ændre sig hurtigt, og det afsidesliggende terræn gør redningsaktioner vanskelige. Nødtjenester er begrænsede uden for større byer, og eftersøgnings- og redningsindsatsen kan tage flere dage at nå isolerede områder. Du har brug for ordentlig forberedelse, passende tøj og erfarne guider, når du begiver dig ind i afsidesliggende områder eller deltager i udendørsaktiviteter som vandreture på gletsjere. Dyrelivet udgør en reel risiko. Polarræve kan bære rabies, så søg straks lægehjælp, hvis du bliver bidt. Isbjørne er aktive i mange regioner, og du skal følge officielle sikkerhedsretningslinjer i områder, de ofte besøger. Moskusokser og hvalrosser kan være farlige, hvis de nærmer sig. Selv slædehunde er arbejdsdyr, ikke kæledyr, og kan bide fremmede. Naturen kræver respekt. Isbjerge kan rulle uden varsel, og gletsjere kælver pludselig og skaber store bølger. Stenfald forekommer i bjergområder, især efter regn eller temperaturændringer. Laviner er en risiko i vintermånederne. GPS-enheder med nødsignaler er essentielle for alle, der vandrer uden guider. Rejser mellem byer er kun mulige med fly, skib eller hundeslæde, uden vejforbindelser. Arktisk vejr forårsager ofte forsinkelser og aflysninger af transporttjenester.
Ekstrem vold
Ifølge danske vurderinger af terrorbekæmpelse er terrortruslerne i Grønland minimale. Der er ikke rapporteret om terrorhændelser i de senere år. Organiseret voldelig ekstremisme findes ikke i området. Selvom voldelig kriminalitet forekommer i lokalsamfundene, især relateret til alkoholmisbrug og indenlandske problemer, involverer disse hændelser sjældent turister. Drabsraten er relativt højere sammenlignet med Danmark, delvist på grund af lempeligere våbenregler og en større andel af jægere i befolkningen. Disse forbrydelser forekommer dog mellem mennesker, der kender hinanden. Massevold er ekstremt sjælden. Narsaq-massakren i 1990, hvor syv mennesker blev dræbt, er fortsat den værste masseskyderi i Grønlands historie og en isoleret hændelse. Retshåndhævelsen er begrænset, da kun tre politibåde betjener hele området. De fleste større byer har polititilstedeværelse, men fjerntliggende områder har minimal retshåndhævelsesdækning. Retssystemet lægger vægt på forsoning mellem ofre og gerningsmænd, hvilket afspejler samfundenes tætte natur. Farlige situationer for besøgende stammer typisk fra miljøfarer snarere end menneskelige trusler. De primære risici involverer at fare vild eller strande under barske forhold, hvor redningsaktioner kan tage dage at nå frem til dig.
Politisk uro
Politisk uro i Grønland er sjælden. Territoriet har et stabilt demokratisk system og et fredeligt politisk miljø. Civile demonstrationer er sjældne og typisk velordnede, når de finder sted. Nylige protester i 2025 fokuserede på reaktioner på eksternt politisk pres vedrørende suverænitet, hvor tusinder samledes fredeligt i Nuuk og andre byer. Disse demonstrationer var udtryk for national identitet og uafhængighedsaspirationer snarere end intern ustabilitet. Grønland har gradvist bevæget sig mod uafhængighed fra Danmark, hvor selvstyreaftalen fra 2009 overførte betydelig kontrol over indenrigsanliggender til den lokale regering. Valg i 2025 forløb fredeligt, hvor alle større partier støttede gradvis suverænitet, mens de var uenige om økonomisk politik, især vedrørende minedrift og udvinding af naturressourcer. Sociale spørgsmål, der skaber debat, omfatter historiske uretfærdigheder relateret til dansk kolonipolitik, børneværnssager, der involverer grønlandske familier i Danmark, og spørgsmål om økonomisk udvikling versus miljøbeskyttelse. Disse diskussioner sker gennem demokratiske processer uden vold. Det politiske landskab er præget af samarbejde mellem partier, hvilket fremgår af den enstemmige vedtagelse af social lovgivning, herunder ægteskab af samme køn og antidiskriminationslove. Bandevold er praktisk talt ukendt. Protester forbliver fredelige og forstyrrer ikke turisme eller forretningsaktiviteter.
Områder der skal undgås
Grønland har ingen farlige områder med hensyn til kriminalitet. Det er sikkert at færdes i byerne dag og nat. Hovedstaden Nuuk har sammen med Ilulissat, Sisimiut og andre bosættelser lave kriminalitetsindekser og venlige befolkninger. Fjerntliggende områder udgør snarere miljømæssige end menneskelige trusler. Vandring på gletsjere, indlandsis og visse fjerntliggende regioner er farligt uden ordentlig vejledning og udstyr. Tilladelser er påkrævet for at udforske gletsjere, bjerge og Nationalparken i det nordøstlige Grønland. Arktiske forhold gør det let at blive desorienteret, og redningsaktioner i isolerede områder er ekstremt vanskelige. Qaanaaq i det fjerne nord er den mest afsidesliggende by, hvor selv drikkevand skal produceres ved at smelte gletsjeris i vintermånederne. Dette illustrerer de udfordrende forhold snarere end nogen sikkerhedstrussel fra mennesker. Det indre af Grønland er dækket 80 procent af indlandsis og forbliver stort set ubeboet. De fleste bosættelser ligger på sydvestkysten, hvor forholdene er mildere. Østgrønlands bosættelser er særligt isolerede og vejrafhængige for adgang. Områder nær gletsjerfronter og isbjerge kræver ekstrem forsigtighed på grund af pludselige kalvningsbegivenheder, der genererer store bølger. Karrat-fjordområdet oplevede et dødbringende jordskred og en tsunami i 2017, selvom sådanne hændelser er sjældne. Områder, der ofte besøges af isbjørne, kræver særlige forholdsregler og kræver ofte, at besøgende bærer skydevåben eller signalpistoler. Der er ingen konfliktzoner, no-go-områder eller områder, der skal undgås på grund af kriminalitet eller fjendtlighed.